Gitte Seebergs WWF

Fremover skal bæredygtighed og overholdelse af menneskerettigheder indgå som vigtige forudsætninger, når EU indgår fiskeriaftaler med tredjelande i f.eks. Afrika. Det blev et af resultaterne af et ministerrådsmøde i Bruxelles i begyndelsen af ugen, hvor den danske minister for fødevarer, fiskeri og landbrug, Mette Gjerskov sad for bordenden.

Når den eksterne fiskeripolitik var på dagsordenen, er det fordi, EU’s fiskeripolitik skal reformeres i løbet af 2012. I WWF har vi længe kritiseret EU for håndteringen af de europæiske fiskefartøjer, der fisker fjernt fra EU’s egne farvande. Det er i sin nuværende form ikke bæredygtigt og bidrager i stedet til det globale overfiskeri.

Tidligere på året udgav WWF en rapport, der viser, at europæiske fiskere de sidste 50 år er sejlet længere og længere sydpå for at fiske, men uden at fiskeriet har været bæredygtigt. En udvikling der blandt andet har bidraget til, at fiskebestandene i Øst – og Vest Afrika i dag enten er fuldt fiskede eller overfiskede med store miljømæssige og økonomiske konsekvenser for de lokale befolkninger.

EU har et utal af fiskeriaftaler med fattige tredjelande, hvor EU til gengæld for retten til at fiske i fremmede farvande samtidig giver landene økonomisk bistand til at udvikle et mere bæredygtigt fiskeri. Det er en økonomisk hjælpende hånd fra EU, der hvert år koster lidt over 1 milliard danske kroner, men som indtil nu hverken er kommet lokalbefolkningerne specielt til gode eller har bidraget til at udvikle deres fiskerier i en mere bæredygtig retning.

At EU’s fiskeriministre i tirsdags vedtog et sæt rådskonklusioner, hvor de blev enige om at fiskeriaftaler med tredjelande i fremtiden skal være bæredygtige, må derfor betegnes som et betydeligt fremskridt i kampen for at få stoppet overfiskeriet. Blandt de positive elementer er, at det videnskabelige grundlag skal forbedres samt kontrollen af fiskeriet i områderne. Derudover skal der også tages hensyn til kystlandenes egen fødevarestrategi og sammenhængen med udviklingspolitikken.

Men der er stadig ting der mangler, og mange forhandlinger venter forude i ministerrådet og Europa-Parlamentet. I WWF håber vi på, at der på bliver sat nogle endnu klarere målsætninger op. F.eks. kunne vi godt ønske os, at europæiske fiskerfartøjer, der ønsker at fiske i andre landes fiskevande, også selv må betale for adgangsrettighederne.

De forestående forhandlinger bliver afgørende for, om vi får skabt et langvarigt bæredygtigt fiskeri – både indenfor og udenfor Europas farvande. Men vi ved, der mangler politisk vilje i flere medlemslande til at gennemføre de nødvendige reformer, fordi det vil komme til at gøre ondt på landene økonomisk.

Vi håber derfor, at Mette Gjerskov og det danske EU-formandskab vil holde fast i målet om en ambitiøs fiskerireform.

Der er stadig lang vej endnu.

Bedste hilsener,

Gitte Seeberg

Jeg har en god nyhed, jeg gerne vil dele. I WWF Verdensnaturfonden har vi nemlig indgået en aftale med en af Danmarks førende cateringsvirksomheder – Eurest. De forpligter sig på, at alle fisk de serverer, skal være fra bæredygtige bestande allersenest ved udgangen af 2015.

Eurest driver omkring 250 kantiner i Danmark, og de har dagligt fisk på menuen. I alt serverer virksomheden 100.000 måltider pr. dag, så der ryger rigtig mange fisk indenbords, og alle de fisk vil altså med tiden udelukkende komme fra bæredygtige fiskerier og ansvarligt opdræt (akvakultur). Dvs. de enten vil bære mærkerne Marine Stewardship Council (MSC) for fiskeri, Aquaculture Stewardship Council (ASC) for akvakultur, eller være på den grønne liste i WWF’s fiskeguide.

Det er en rigtig god nyhed, og det er dejligt at have noget, vi kan glæde os over. Verdens fiskebestande har det nemlig generelt rigtig skidt. Ifølge FN er godt 85 procent af alle fiskebestande enten fisket til det yderste af hvad bestanden kan klare, eller på kanten til at uddø. Ved kun at servere MSC eller ASC-certificerede fisk, kan Eurest, samt deres sultne kunder, være sikre på, ikke at medvirke til en fiskebestands udryddelse og bidrage til, at der bliver flere fisk i havet. Det vækker selvfølgelig stor glæde, når en virksomhed der køber så mange fisk, for fremtiden kun vil købe fisk, der kan spises med god smag i munden. For i WWF arbejder vi på at få et rigt, smukt og fascinerende havmiljø, og at vores børnebørn også skal kunne nyde godt af havets velsmagende og sunde ressourcer.

Det er dog ikke kun store virksomheders gøren og laden, der flytter tingene i den rigtige retning. Vi bliver lige så glade, når du og andre forbrugere tager WWF’s fiskeguide op ad lommen på turen rundt i supermarkedernes kølediske. Ligesom Eurest kan I nemlig gøre en forskel ved at sende et signal om, at I kun vil købe de bæredygtige fisk. Det gør I hver gang, I vælger fisken med det blå MSC-logo. Og det bliver heldigvis nemmere og nemmere at vælge den rigtige løsning. Over de sidste år er udvalget af bæredygtige fiskeprodukter steget i Danmark. Det vil forhåbentligt fortsætte, således at flere og flere af de 24,7 kilo fisk en gennemsnitlig dansker hvert år sætter tænderne i vil være bæredygtige. En ting er i hvert fald helt sikkert, og det er, at hver gang du lægger en bæredygtig fisk i indkøbskurven, hjælper du til med at holde liv i den blå del af vores planet.

Bedste hilsner,

Gitte Seeberg

Som en anden Knud Rasmussen der står og spejder ud over Øresund, er vi mange, der spejder efter ansvarlighed, når det gælder beskyttelse af de danske havområder. I løbet af de næste par uger, har politikerne mulighed for at tage de første vigtige beslutninger.

Hvis vi igen skal have sprællevende have omkring Danmark, kræver det en bedre beskyttelse af de danske Natura 2000 områder, hvor blandt andet fiskeri med bundtrawl forbydes. Det kræver også, at politikerne udpeger nogle større beskyttede områder, samt at vi mere systematisk begynder at genoprette nogle af de mange stenrev, der er blevet ødelagt igennem årene.

Den biologiske mangfoldighed under vandet og ved kysterne går nemlig tilbage. Årsagen er et stort pres fra udledningen af næringsstoffer, overfiskeri og fiskeri med tunge bundtrawl. Og det går ud over et utal af dyr og planter, som lever i og af havet.

Danmark er forpligtet gennem EU’s habitatdirektiv til at beskytte Natura 2000 områder, som er de mest sårbare naturområder på havet. Herunder hører også stenrev og boblerev, som myldrer med liv, fordi de fungerer som rige føde- og skjulesteder for mange fisk og bundlevende dyr. Men desværre bliver områderne endnu ikke ordentligt beskyttet. Det er stadig lovligt for fiskere at trække tunge redskaber igennem et stenrev, selvom de smadres af det.

Det var derfor rigtig glædeligt, da fødevareminister Mette Gjerskov i fredags udtalte, at regeringen vil lave et forbud mod bundtrawl på samtlige sten- og boblerev i Natura 2000 områderne. Men det slår desværre skår i glæden, når fødevareministeren siger, at det skal ske ved at etablere bufferzoner på 240 meter rundt om de sårbare rev. Konsekvensen vil nemlig være, at de i forvejen små Natura 2000 områder vil blive delt op i endnu mindre kasser. Det kan måske nok beskytte selve revene mod direkte ødelæggelse, men det vil langt fra være en ordentlig beskyttelse af havområderne.

Og i første omgang skal Danmark svare på, hvorfor Natura 2000 områderne omkring Limfjorden ikke beskyttes efter reglerne. I sidste uge sendte EU endnu en advarsel til Danmark på grund af de danske tilladelser til det skadelige muslingefiskeri i områderne. Advarslen skal nu drøftes i Folketinget i løbet af de kommende uger. Forhåbentligt vil politikerne reagere ansvarligt og sørge for, at der bliver lavet en ordentlig beskyttelse af de sårbare havområder. Det vil være et godt første skridt på vejen til, at vi bliver bedre til at passe på det hav, der omgiver os til næsten alle sider. Vi har igennem alt for mange år spejdet efter løsningerne. Nu må vi bevæge os fremad. Som Knud Rasmussen sagde: ”Fremad! Den, der raster, ruster!”

Bedste hilsener,

Gitte

Europas krise bliver for tiden ivrigt debatteret i avisspalterne. EU kaldes alt lige fra en myte til en haj. Det er på tide, vi begynder at fylde pladsen med løsninger på, hvordan vi kommer ud af krisen i stedet for at blive ved med at insistere på debatten om, hvor stor den er, og hvor bredt den favner.

Ikke ambitiøst nok
Det danske EU-formandskab kan levere et vigtigt værktøj for at komme videre. Og det er med et ambitiøst energieffektiviseringsdirektiv. EU har sat et mål om, at vi i 2020 skal reducere CO₂-udslippet med 20 procent. Det mål er endda ikke særligt ambitiøst. Men for at kunne indfri det, skal der satses kraftigt på vedvarende energi, initiativer der kan spare på energien samt at udnytte den mere effektivt.

Med den nuværende lovgivning er EU imidlertid kun på vej til at nå knap halvdelen af sit energisparemål for 2020. Det nye direktiv om energieffektiviseringer skal sikre, at hullet op til 2020-målet lukkes. Men direktivforslaget er pt. i fare for at blive udvandet i Rådet af lande, der ikke ser grønt nok, og som ikke vil bindes af de konkrete tiltag, der lægges op til.

Der ligger derfor en væsentlig opgave for det danske EU-formandskab i at sørge for, at denne udvanding ikke lykkes. Her spiller Europa-Parlamentarikerne en nøglerolle, da næste slag skal kæmpes i Parlamentet.

Rådet udvander energidirektiv
Det er især to forhold, der ikke må udvandes. Det gælder for det første målet om, at tre procent af den offentlige bygningsmasse i EU skal energirenoveres hvert år. Men EU’s ministerråd trækker pt. forhandlingerne i retning af, at det kun er statens egne bygninger, der skal omfattes, mens Europa-Parlamentet lægger op til, at kravet skal nedsættes til 2,5 procent af den offentlige bygningsmasse.

Det er oplagt, at det offentlige skal gå foran. Men det er samtidig afgørende, at der skabes øget fokus på energirenovering af den samlede bygningsmasse, herunder også private virksomheder og boliger, da ca. 40 procent af CO₂-udledningen i Europa stammer fra bygninger.

For det andet lægger direktivforslaget op til, at energiselskaberne årligt skal forpligtes til at reducere energiforbruget ude hos forbrugerne med 1,5 procent. Denne model kender vi fra Danmark, hvor den har været en succes. Og energibesparelser betragtes i dag af de danske selskaber som et nyt forretningsområde, men det ser anderledes ud i resten af Europa.

I Tyskland møder forslaget for eksempel modstand, fordi energiselskaberne ikke ønsker spareforpligtelser. De vil hellere fortsætte med at sælge energien i stedet for at spare på den. Men det er en gammeldags tankegang, og netop denne indstilling var en af grundene til, at WWF Verdensnaturfonden, Det Økologiske Råd og Dansk Energi for et par uger siden drog til Berlin for at fortælle om de positive danske erfaringer på området.

Hajen synker
At udnytte energien mere effektivt er afgørende for klodens klimaudfordring. Samtidig vil det også bidrage positivt til at skabe vækst og mange nye arbejdspladser. Europa-Kommissionen vurderer, at der kan skabes omkring to millioner job med direktivet.

Det er arbejdspladser, som vi har hårdt brug for til at trække Europa fri af krisen. Derfor må denne mulighed, som det nye direktiv giver, heller ikke tabes på gulvet af det danske formandskab. Som bekendt synker en haj, hvis den ikke hele tiden er i bevægelse. Det langsomme omstillingstempo i Europa er bekymrende, især når vi ser på den fart, Asien handler med for tiden.

Indlægget blev bragt i Altinget den 28. februar 2012.

Til nytår liberaliseres spilmarkedet delvist. Det betyder, at udenlandske spilfirmaer nu kommer til at konkurrere på lige vilkår med Danske Spil. I WWF kunne vi dog godt have tænkt os, at rammerne for velgørenhedslotterier ved samme lejlighed var blevet moderniseret, så vi også kunne have startet det nye år med nye muligheder og nye indtjeningskilder.

For mange organisationer udgør spilmarkedet og Danske Spil en vigtig indtægtskilde. Det gælder de, der modtager støtte fra tips- og lottomidler og de organisationer, som har egne spil og velgørenhedslotterier.

WWF Verdensnaturfonden har længe ønsket, at ”Bekendtgørelsen om almennyttige lotterier” blev moderniseret. Hovedindholdet er 30 år gammelt og er derfor ikke overraskende helt ude af trit med, hvor spillemarkedet er på vej hen i dag. I praksis har det betydet, at udviklingen af danske velgørenhedslotterier er gået helt i stå.

Det var derfor en god nyhed, da Skatteminister Thor Möger Petersen for nyligt i Politiken sagde, at regeringen vil se på behovet for en modernisering af rammerne for velgørenhedslotterier. At der er et akut behov for en modernisering bliver for alvor tydeligt, når man sammenligner Danmark med vores nabolande, som har friere rammer for velgørenhedslotterier. De har nemlig langt flere velgørenhedslotterier, og i for eksempel i Sverige har de en årlig omsætning i milliardstørrelse. Derfor kræver det ganske gode argumenter at hævde, der ikke skulle eksistere et tilsvarende økonomisk potentiale i Danmark for velgørenhedslotterier, som i dag samlet set kun omsætter for omkring 200 mio. kr. årligt.  

I dag gør lovgivningen det nemlig meget svært at drive disse lotterier. En af grundene til at vi har så få landsdækkende velgørenhedslotterier er, at det er utrolig svært at skulle opfylde kravet om et overskud på 35 procent fra et nyt velgørenhedslotteri indenfor en opstartsfase på to måneder. Uden det bliver tilladelsen inddraget. Det er ganske enkelt svært at opfylde.

En anden grund er, at danskernes spillelyst i stigende grad udfolder sig på nettet. En udvikling der vil tage til efterhånden som flere og flere af os anskaffer iPhones og andre former for smartphones. Faktisk er den nye spillovgivning lavet, så Danske Spil og de udenlandske spilfirmaer, som udbyder deres spil på nettet, får mulighed for at konkurrere mod hinanden på lige vilkår. Men tilsvarende konkurrenceforhold gælder altså ikke almennyttige organisationer, der til nytår fortsat ikke må bruge nettet som platform for lotterier og andre spil. Det er klart, vi gerne vil have ændret på det for at udvide vores indtjeningskanaler til vores mange projekter.

Selvom WWF således hilser moderniseringen af spillovgivningen i det nye år velkommen, ønsker vi også, at regeringen tager hul på den lovede modernisering af ”Bekendtgørelsen om almennyttige lotterier” så hurtig som muligt. I WWF vil vi nemlig gerne kunne rejse penge til glæde og gavn for naturen, truede arter og en mere bæredygtig fremtid.

Bedste hilsener,

Gitte

Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, hvilke fisk man gerne må spise, og hvilke man skal springe over. Men det har WWF Verdensnaturfonden i dag gjort lettere ved at sende en opdateret fiskeguide på gaden. Den er opdelt som et trafiklys – grøn, gul og rød – som angiver om fisken tilrådes eller frarådes at spise. Guiden er på størrelse med et dankort og kan ligge i pungen side om side med de andre kort, så den let kan hives frem i supermarkedet.

Verdens fiskebestande er nemlig under stærkt pres. Det er vigtigere end nogensinde, at vi tænker over, hvilken fisk vi lægger på tallerkenen eller bestiller på restauranten. Laks, sild og makrel er populære fisk i Danmark. Dem kan vi også fortsat spise med god samvittighed, fordi bestandene har det godt.

Men det er noget andet, når det gælder ål, tun og torsk. Dér bliver det vigtigt at tage et ekstra kig på fisken. Ålen bør man faktisk helt undgå, fordi den er så truet. Der er mange tunarter, der ikke har det godt, og det samme gælder for torsken. Det er for eksempel i orden at spise torsk fra Barentshavet og den østlige del af Østersøen, mens resten af torskebestanden ikke har det godt. Derfor anbefaler vi at styre udenom dem. Faktisk er der næsten ikke flere torsk tilbage i Kattegat pga. overfiskeri.

Og overfiskeri er netop det, der truer verdens fiskebestande. Faktisk så meget at vores børnebørn risikerer ikke at kunne spise fisk, når de bliver voksne. Bare inden for Europas grænser er op mod 70 procent af fiskebestandene overfiskede. Hvis denne udvikling fortsætter, vil det være altødelæggende for den globale fiskeflåde og -industri og ikke mindst for de millioner af mennesker i den fattige del af verden, der er afhængige af fisk.

At det går den gale vej er også tydeligt at se i WWF’s fiskeundersøgelse bare fra sidste år til i år. Eksempelvis var mørksej og sardin sidste år ’grønne’, mens de i år er rykket over i den problematiske ’gule’ kategori. Og ud af de seks nye arter, der er med i årets fiskeguide, er kun én grøn.

Faktisk er kun otte ud af 35 arter fra bestande, der har det godt og er fanget eller opdrættet med omtanke for havmiljøet, som placerer dem i den ’grønne’ kategori over fisk, som forbrugerne kan spise løs af.

Derimod kommer 14 ud af 35 af de arter, som WWF har undersøgt fra overfiskede bestande eller er opdrættet eller fanget på en måde, der ødelægger havmiljøet. Derfor falder de i fiskeguidens ’røde’ kategori over fisk, som WWF anbefaler, at man styrer helt udenom.

Det er kompliceret. Derfor skal fiskeguiden Hva’ for en fisk? hjælpe på en meget overskuelig måde til at man kan træffe det bæredygtige valg i supermarkedet eller hos fiskehandleren og på restauranten – i Danmark eller på feriedestinationen. Vi er nemlig klar over, at det kan være svært at holde styr på, hvad der er bæredygtigt, og hvad der ikke er. Vi anbefaler derfor også at kigge efter det lille blå ovale MSC-mærke. Det fortæller, at fisken kommer fra en bæredygtig bestand.

I disse år hvor vi bliver flere og flere mennesker på kloden, som kræver flere fødevarer, er det i stigende grad vigtigt, vi tænker over vores forbrug. Udviklingen kan ikke fortsætte som nu. Så læg fiskeguiden i pungen og tag den frem næste gang, du står i supermarkedet. Måske kan det endda inspirere til at købe en anden slags fisk end ellers. Der findes nemlig lækre fisk derude, som vi sagtens kan spise og som smager godt.  

Bedste hilsener,

Gitte

Læs mere her www.hvaforenfisk.dk

Hollandske, britiske, svenske og belgiske virksomheder gør det, men de færreste danske virksomheder gør det. De udenlandske virksomheder opstiller ambitiøse mål for at købe den ansvarligt producerede soja, som bruges i foder til svin, køer, kyllinger og andre husdyr.

En ny rapport som WWF Verdensnaturfonden i dag har lanceret, viser, at de danske virksomheder halter langt bagefter udlandet, når det handler om at opstille mål for den ansvarligt producerede soja, som ikke rydder oprindelige regnskovsområder, ligesom den traditionelle sojaproduktion. Dermed er de danske forbrugere med til at rydde regnskoven i Sydamerika, når tænderne sættes i den saftige bøf på middagsbordet. Det ser ikke ud til at ændre sig, viser vores rapport.

Og det er selvfølgelig helt uholdbart. Det er slående, at danske virksomheder er så langt bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Kun ved at efterspørge den ansvarligt producerede soja kan danske virksomheder være med til at omlægge produktionen fra uansvarlig til ansvarlig og dermed tage hensyn og ansvar for naturen i blandt andet Argentina og Brasilien. Vi har faktisk et særligt ansvar i Danmark, fordi vores kødproduktion er så stor. Den danske sojaimport pr. indbygger er ca. fem gange større end den gennemsnitlige import pr. indbygger i Europa. Og udviklingen er ikke på retur. Tværtimod er sojaproduktionen et marked i hastig fremgang. I 2020 forventes efterspørgslen at være på ca. 300 millioner ton soja om året, som er en vækst på 60 procent siden 2004. 

Det fodslæbende tempo i dansk erhvervsliv gælder lige fra supermarkedskæderne til industrien. Derimod er for eksempel de engelske supermarkeder såsom Waitrose og Marks&Spencer helt med på omstillingen, da de har opstillet ambitiøse mål om 100 procent ansvarligt produceret soja. Og på producentsiden er de også med på omstillingen i udlandet. Den belgiske foderbrancheorganisation (BEMEFA), store og vigtige hollandske virksomheder samt Sveriges største foderleverandør (Lantmännen) er godt med og har opstillet ambitiøse mål. Men også her vælger de danske virksomheder og brancheorganisationer som DLG, DLA, DAKOFO og Danish Crown ikke at gøre det.

Når vi har spurgt virksomhederne om årsagen til den manglende handling, siger de, at forbrugerne ikke efterspørger den ansvarlige soja. Det er en enormt tilbagelænet og ligegyldig holdning, de giver udtryk for, når det gælder en problematik, som betyder en verden til forskel for regnskovene. Det bør jo være sådan, at forbrugerne kan stole på, at supermarkeder og virksomheder tager et ansvar for de væsentlige problematikker, som vores forbrug skaber, så man trygt og roligt kan købe de varer, der ligger i køledisken.

Hvis sjældne planter og truede arter, såsom løvaben og kæmpeodderen, skal være her i fremtiden, er det vigtigt, sojaplantagerne ikke lægges der, hvor der står oprindelig regnskov. Derfor var WWF i 2006 med til at starte Round Table on Responsible Soy (RTRS). Det er en sammenslutning af industri og NGO’er, der samarbejder om at producere sojaen ansvarligt. Produktionen kan f.eks. med fordel lægges på gamle landbrugsarealer. De arealer er der nok af.

Vi har brug for handling på det her område, hvis vores fødevareforbrug ikke skal ende med at tage livet af regnskoven i takt med, at befolkningstilvæksten stiger og kødprodukter efterspørges mere og mere. Når der oven i købet tilbydes ansvarligt soja på markedet, og det ikke koster mærkbart mere, er det bare om at komme i gang. Derfor mødes vi i disse dage med regeringen og virksomhederne. Vi vil forsøge at overbevise dem om at tage det rigtige valg, så oprindelig regnskov ikke ender på din tallerken, når du sætter tænderne i bøffen eller i kyllingestykkerne fra wokken.

Link til WWFs sojarapport

Bedste hilsener,

Gitte

Danmark har været til eksamen i sin indsats for havmiljøet i Østersøen – og er dumpet med et brag. Det er den hårde dom i en ny rapport fra WWF.

I rapporten Baltic Sea Scorecard 2011 har landene omkring Østersøen fået point efter hvorvidt, de har levet op til deres forpligtelser og gennemført de nødvendige tiltag for at sikre et godt miljø i Østersøen.

Med kun 28 point ud af 79 mulige scorer Danmark en samlet bundkarakter ”F” for sin indsats for havmiljøet i Østersøen. Det er især den utilstrækkelige indsats med at beskytte biodiversiteten og bekæmpe kvælstofudledning, der sender Danmark helt i bund.

Det er på tide, at Danmark gør sin del for at sikre et bedre havmiljø. Der er brug for beskyttede områder og en reduktion af næringsstofbelastningen – og så er der brug for i det hele taget at forbedre forvaltningen af havet. Den danske forvaltning af havområderne er problematisk, da den er stærkt sektoropdelt. Der findes ingen integreret eller fremadrettet planlægning mellem de forskellige myndigheder på området – og det resulterer så i en bundplacering sammen med Letland, Litauen og Rusland.

Den massive næringsbelastning betyder, at døde, iltløse zoner dækker op til en sjettedel af havbunden i Østersøen. Og ved kysterne er op mod 90 procent af vådområderne blevet drænet over de sidste årtier.

Men også ødelæggelse af levesteder, udledning af farlige stoffer og overfiskeri har negativ indvirkning på miljø og biodiversitet i Østersøen. Det er tydeligt, at noget er helt galt. I øjeblikket er 59 arter enten truede eller i tilbagegang, herunder marsvin, ringsæler og et antal fuglearter. Også fiskebestandene er ude af balance og ålebestanden er lige nu på et historisk lavt niveau.

Kun Tyskland og Sverige bestod prøven – og ikke engang her rakte præstationerne til mere end middelkarakteren C. De resterende syv lande fik alle dumpekarakteren F.

Undersøgelse viser, at ingen af landene gør det godt nok. Det er et utrolig skuffende resultat. Naturen i Østersøen er ved at blive kvalt, og desværre er landene omkring Østersøen alt for dårlige til at passe ordentligt på den. Undersøgelsen vil derfor forhåbentlig minde politikerne og den nye regering om, at ord og aftaler alene ikke kan redde Østersøen. Der er brug for konkrete handlingsplaner og for at landene samarbejder om at redde naturen under vand.

Bedste hilsner,

Gitte