Ud med det ulovlige træ

I WWF har vi netop offentliggjort en ny undersøgelse, hvor vi vurderer de 27 EU-landes indsats for at stoppe salg og import af ulovligt fældet tømmer. Det er ikke opmuntrende læsning. Danmark får sammenlagt syv ud af 18 point, hvilket giver os en delt ottendeplads sammen med Luxembourg og Letland. Den danske indsats scorer bl.a. lavt på den offentlige indkøbspolitik for tømmer, fordi den ikke er bindende, men i stedet frivillig at følge for de offentlige indkøbere.

Med en delt ottende plads placerer vi os selvfølgelig i den bedre halvdel, men det siger måske mere om de andre landes indsats, end det gør om vores egen. Den gennemsnitlige pointhøst er på kun 5,6 point pr. stat. Det er slet ikke godt nok, hvis vi vil bevare et rigt skovliv på kloden i fremtiden.

Vi vil på det kraftigste opfordre miljøminister Ida Auken til, at Danmark forbedrer sin egen indsats og er med til at minde de andre EU-lande om, at vi har nogle forpligtigelser på dette område, når vi importerer træ. Danmark varetager EU-formandskabet indtil slutningen af juni. Det er en glimrende anledning til at give de andre lande et puf i den rigtige retning. Desuden vil det være i fin overensstemmelse med regeringens mål om at have et grønt formandskab. Hvad er mere oplagt end at gøre en indsats for klodens grønne skovdække?

I løbet af de sidste 50 år er over halvdelen af skovdækket forsvundet. Afskovning resulterer i en voldsom udledning af drivhusgasser og forstærker klimaforandringerne. Den illegale skovhugst truer også biodiversiteten og mange af de dyr, der er dybt afhængige af skoven, som f.eks. orangutangen og gorillaen. Men statskassen og borgerne i træets hjemland lider også under den illegale hugst, da de går glip af en stor sum penge, fordi træet smugles ud af landene, uden om skatte- og toldmyndighederne.

Det lyder måske besynderligt, men på nuværende tidspunkt er det ikke ulovligt i EU at sælge træ, der er fældet ulovligt. Men det bliver det fra næste år, når EU’s tømmerlovgivning træder i kraft. En af de ting den danske regering kunne gøre for næste gang at score bedre i WWF’s undersøgelse er at sikre, at straffen for salg af ulovligt tømmer bliver hård, så den kan virke reelt afskrækkende, og Danmark kunne stramme op på de offentlige indkøbsregler. En sådan mere ambitiøs indsats kunne også bruges i EU sammenhæng til at presse de andre lande i samme retning.

De danske forbrugere kan også hjælpe med til at skubbe på udviklingen ved at insistere på, at det er bæredygtigt træ, der skal forhandles i forretningerne. Ved at købe netop det, til f.eks. de nye trægulve derhjemme eller til printerpapiret på arbejdspladsen, kan man være med til at sende et stærkt signal. Så kig efter det lille FSC-mærke næste gang, der skal handles træ. Det er garantien for, at skoven kan nå at reproducere træerne, og dét træ er derfor fuldt lovligt. Og så garanterer mærket tilmed en ordentlig løn og arbejdsforhold samt uddannelse til de mennesker, der arbejder i skoven. Det er naturligvis det, som det offentlige, virksomheder og forbrugerne bør vælge for at bevare vores skove.

Læs mere om WWF’s internationale skovprogram

Bedste hilsener,

Gitte

Skrevet i Bæredygtig forbrug, Naturbeskyttelse, Regnskov | Skriv en kommentar

Godt nytår til Danske Spil, men hvad med velgørenhedslotterierne?

Til nytår liberaliseres spilmarkedet delvist. Det betyder, at udenlandske spilfirmaer nu kommer til at konkurrere på lige vilkår med Danske Spil. I WWF kunne vi dog godt have tænkt os, at rammerne for velgørenhedslotterier ved samme lejlighed var blevet moderniseret, så vi også kunne have startet det nye år med nye muligheder og nye indtjeningskilder.

For mange organisationer udgør spilmarkedet og Danske Spil en vigtig indtægtskilde. Det gælder de, der modtager støtte fra tips- og lottomidler og de organisationer, som har egne spil og velgørenhedslotterier.

WWF Verdensnaturfonden har længe ønsket, at ”Bekendtgørelsen om almennyttige lotterier” blev moderniseret. Hovedindholdet er 30 år gammelt og er derfor ikke overraskende helt ude af trit med, hvor spillemarkedet er på vej hen i dag. I praksis har det betydet, at udviklingen af danske velgørenhedslotterier er gået helt i stå.

Det var derfor en god nyhed, da Skatteminister Thor Möger Petersen for nyligt i Politiken sagde, at regeringen vil se på behovet for en modernisering af rammerne for velgørenhedslotterier. At der er et akut behov for en modernisering bliver for alvor tydeligt, når man sammenligner Danmark med vores nabolande, som har friere rammer for velgørenhedslotterier. De har nemlig langt flere velgørenhedslotterier, og i for eksempel i Sverige har de en årlig omsætning i milliardstørrelse. Derfor kræver det ganske gode argumenter at hævde, der ikke skulle eksistere et tilsvarende økonomisk potentiale i Danmark for velgørenhedslotterier, som i dag samlet set kun omsætter for omkring 200 mio. kr. årligt.  

I dag gør lovgivningen det nemlig meget svært at drive disse lotterier. En af grundene til at vi har så få landsdækkende velgørenhedslotterier er, at det er utrolig svært at skulle opfylde kravet om et overskud på 35 procent fra et nyt velgørenhedslotteri indenfor en opstartsfase på to måneder. Uden det bliver tilladelsen inddraget. Det er ganske enkelt svært at opfylde.

En anden grund er, at danskernes spillelyst i stigende grad udfolder sig på nettet. En udvikling der vil tage til efterhånden som flere og flere af os anskaffer iPhones og andre former for smartphones. Faktisk er den nye spillovgivning lavet, så Danske Spil og de udenlandske spilfirmaer, som udbyder deres spil på nettet, får mulighed for at konkurrere mod hinanden på lige vilkår. Men tilsvarende konkurrenceforhold gælder altså ikke almennyttige organisationer, der til nytår fortsat ikke må bruge nettet som platform for lotterier og andre spil. Det er klart, vi gerne vil have ændret på det for at udvide vores indtjeningskanaler til vores mange projekter.

Selvom WWF således hilser moderniseringen af spillovgivningen i det nye år velkommen, ønsker vi også, at regeringen tager hul på den lovede modernisering af ”Bekendtgørelsen om almennyttige lotterier” så hurtig som muligt. I WWF vil vi nemlig gerne kunne rejse penge til glæde og gavn for naturen, truede arter og en mere bæredygtig fremtid.

Bedste hilsener,

Gitte

Skrevet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Hva’ for en fisk?

Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i, hvilke fisk man gerne må spise, og hvilke man skal springe over. Men det har WWF Verdensnaturfonden i dag gjort lettere ved at sende en opdateret fiskeguide på gaden. Den er opdelt som et trafiklys – grøn, gul og rød – som angiver om fisken tilrådes eller frarådes at spise. Guiden er på størrelse med et dankort og kan ligge i pungen side om side med de andre kort, så den let kan hives frem i supermarkedet.

Verdens fiskebestande er nemlig under stærkt pres. Det er vigtigere end nogensinde, at vi tænker over, hvilken fisk vi lægger på tallerkenen eller bestiller på restauranten. Laks, sild og makrel er populære fisk i Danmark. Dem kan vi også fortsat spise med god samvittighed, fordi bestandene har det godt.

Men det er noget andet, når det gælder ål, tun og torsk. Dér bliver det vigtigt at tage et ekstra kig på fisken. Ålen bør man faktisk helt undgå, fordi den er så truet. Der er mange tunarter, der ikke har det godt, og det samme gælder for torsken. Det er for eksempel i orden at spise torsk fra Barentshavet og den østlige del af Østersøen, mens resten af torskebestanden ikke har det godt. Derfor anbefaler vi at styre udenom dem. Faktisk er der næsten ikke flere torsk tilbage i Kattegat pga. overfiskeri.

Og overfiskeri er netop det, der truer verdens fiskebestande. Faktisk så meget at vores børnebørn risikerer ikke at kunne spise fisk, når de bliver voksne. Bare inden for Europas grænser er op mod 70 procent af fiskebestandene overfiskede. Hvis denne udvikling fortsætter, vil det være altødelæggende for den globale fiskeflåde og -industri og ikke mindst for de millioner af mennesker i den fattige del af verden, der er afhængige af fisk.

At det går den gale vej er også tydeligt at se i WWF’s fiskeundersøgelse bare fra sidste år til i år. Eksempelvis var mørksej og sardin sidste år ’grønne’, mens de i år er rykket over i den problematiske ’gule’ kategori. Og ud af de seks nye arter, der er med i årets fiskeguide, er kun én grøn.

Faktisk er kun otte ud af 35 arter fra bestande, der har det godt og er fanget eller opdrættet med omtanke for havmiljøet, som placerer dem i den ’grønne’ kategori over fisk, som forbrugerne kan spise løs af.

Derimod kommer 14 ud af 35 af de arter, som WWF har undersøgt fra overfiskede bestande eller er opdrættet eller fanget på en måde, der ødelægger havmiljøet. Derfor falder de i fiskeguidens ’røde’ kategori over fisk, som WWF anbefaler, at man styrer helt udenom.

Det er kompliceret. Derfor skal fiskeguiden Hva’ for en fisk? hjælpe på en meget overskuelig måde til at man kan træffe det bæredygtige valg i supermarkedet eller hos fiskehandleren og på restauranten – i Danmark eller på feriedestinationen. Vi er nemlig klar over, at det kan være svært at holde styr på, hvad der er bæredygtigt, og hvad der ikke er. Vi anbefaler derfor også at kigge efter det lille blå ovale MSC-mærke. Det fortæller, at fisken kommer fra en bæredygtig bestand.

I disse år hvor vi bliver flere og flere mennesker på kloden, som kræver flere fødevarer, er det i stigende grad vigtigt, vi tænker over vores forbrug. Udviklingen kan ikke fortsætte som nu. Så læg fiskeguiden i pungen og tag den frem næste gang, du står i supermarkedet. Måske kan det endda inspirere til at købe en anden slags fisk end ellers. Der findes nemlig lækre fisk derude, som vi sagtens kan spise og som smager godt.  

Bedste hilsener,

Gitte

Læs mere her www.hvaforenfisk.dk

Skrevet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Regnskoven er på din tallerken

Hollandske, britiske, svenske og belgiske virksomheder gør det, men de færreste danske virksomheder gør det. De udenlandske virksomheder opstiller ambitiøse mål for at købe den ansvarligt producerede soja, som bruges i foder til svin, køer, kyllinger og andre husdyr.

En ny rapport som WWF Verdensnaturfonden i dag har lanceret, viser, at de danske virksomheder halter langt bagefter udlandet, når det handler om at opstille mål for den ansvarligt producerede soja, som ikke rydder oprindelige regnskovsområder, ligesom den traditionelle sojaproduktion. Dermed er de danske forbrugere med til at rydde regnskoven i Sydamerika, når tænderne sættes i den saftige bøf på middagsbordet. Det ser ikke ud til at ændre sig, viser vores rapport.

Og det er selvfølgelig helt uholdbart. Det er slående, at danske virksomheder er så langt bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Kun ved at efterspørge den ansvarligt producerede soja kan danske virksomheder være med til at omlægge produktionen fra uansvarlig til ansvarlig og dermed tage hensyn og ansvar for naturen i blandt andet Argentina og Brasilien. Vi har faktisk et særligt ansvar i Danmark, fordi vores kødproduktion er så stor. Den danske sojaimport pr. indbygger er ca. fem gange større end den gennemsnitlige import pr. indbygger i Europa. Og udviklingen er ikke på retur. Tværtimod er sojaproduktionen et marked i hastig fremgang. I 2020 forventes efterspørgslen at være på ca. 300 millioner ton soja om året, som er en vækst på 60 procent siden 2004. 

Det fodslæbende tempo i dansk erhvervsliv gælder lige fra supermarkedskæderne til industrien. Derimod er for eksempel de engelske supermarkeder såsom Waitrose og Marks&Spencer helt med på omstillingen, da de har opstillet ambitiøse mål om 100 procent ansvarligt produceret soja. Og på producentsiden er de også med på omstillingen i udlandet. Den belgiske foderbrancheorganisation (BEMEFA), store og vigtige hollandske virksomheder samt Sveriges største foderleverandør (Lantmännen) er godt med og har opstillet ambitiøse mål. Men også her vælger de danske virksomheder og brancheorganisationer som DLG, DLA, DAKOFO og Danish Crown ikke at gøre det.

Når vi har spurgt virksomhederne om årsagen til den manglende handling, siger de, at forbrugerne ikke efterspørger den ansvarlige soja. Det er en enormt tilbagelænet og ligegyldig holdning, de giver udtryk for, når det gælder en problematik, som betyder en verden til forskel for regnskovene. Det bør jo være sådan, at forbrugerne kan stole på, at supermarkeder og virksomheder tager et ansvar for de væsentlige problematikker, som vores forbrug skaber, så man trygt og roligt kan købe de varer, der ligger i køledisken.

Hvis sjældne planter og truede arter, såsom løvaben og kæmpeodderen, skal være her i fremtiden, er det vigtigt, sojaplantagerne ikke lægges der, hvor der står oprindelig regnskov. Derfor var WWF i 2006 med til at starte Round Table on Responsible Soy (RTRS). Det er en sammenslutning af industri og NGO’er, der samarbejder om at producere sojaen ansvarligt. Produktionen kan f.eks. med fordel lægges på gamle landbrugsarealer. De arealer er der nok af.

Vi har brug for handling på det her område, hvis vores fødevareforbrug ikke skal ende med at tage livet af regnskoven i takt med, at befolkningstilvæksten stiger og kødprodukter efterspørges mere og mere. Når der oven i købet tilbydes ansvarligt soja på markedet, og det ikke koster mærkbart mere, er det bare om at komme i gang. Derfor mødes vi i disse dage med regeringen og virksomhederne. Vi vil forsøge at overbevise dem om at tage det rigtige valg, så oprindelig regnskov ikke ender på din tallerken, når du sætter tænderne i bøffen eller i kyllingestykkerne fra wokken.

Link til WWFs sojarapport

Bedste hilsener,

Gitte

Skrevet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Danmark får dumpekarakter for miljøindsats i Østersøen

Danmark har været til eksamen i sin indsats for havmiljøet i Østersøen – og er dumpet med et brag. Det er den hårde dom i en ny rapport fra WWF.

I rapporten Baltic Sea Scorecard 2011 har landene omkring Østersøen fået point efter hvorvidt, de har levet op til deres forpligtelser og gennemført de nødvendige tiltag for at sikre et godt miljø i Østersøen.

Med kun 28 point ud af 79 mulige scorer Danmark en samlet bundkarakter ”F” for sin indsats for havmiljøet i Østersøen. Det er især den utilstrækkelige indsats med at beskytte biodiversiteten og bekæmpe kvælstofudledning, der sender Danmark helt i bund.

Det er på tide, at Danmark gør sin del for at sikre et bedre havmiljø. Der er brug for beskyttede områder og en reduktion af næringsstofbelastningen – og så er der brug for i det hele taget at forbedre forvaltningen af havet. Den danske forvaltning af havområderne er problematisk, da den er stærkt sektoropdelt. Der findes ingen integreret eller fremadrettet planlægning mellem de forskellige myndigheder på området – og det resulterer så i en bundplacering sammen med Letland, Litauen og Rusland.

Den massive næringsbelastning betyder, at døde, iltløse zoner dækker op til en sjettedel af havbunden i Østersøen. Og ved kysterne er op mod 90 procent af vådområderne blevet drænet over de sidste årtier.

Men også ødelæggelse af levesteder, udledning af farlige stoffer og overfiskeri har negativ indvirkning på miljø og biodiversitet i Østersøen. Det er tydeligt, at noget er helt galt. I øjeblikket er 59 arter enten truede eller i tilbagegang, herunder marsvin, ringsæler og et antal fuglearter. Også fiskebestandene er ude af balance og ålebestanden er lige nu på et historisk lavt niveau.

Kun Tyskland og Sverige bestod prøven – og ikke engang her rakte præstationerne til mere end middelkarakteren C. De resterende syv lande fik alle dumpekarakteren F.

Undersøgelse viser, at ingen af landene gør det godt nok. Det er et utrolig skuffende resultat. Naturen i Østersøen er ved at blive kvalt, og desværre er landene omkring Østersøen alt for dårlige til at passe ordentligt på den. Undersøgelsen vil derfor forhåbentlig minde politikerne og den nye regering om, at ord og aftaler alene ikke kan redde Østersøen. Der er brug for konkrete handlingsplaner og for at landene samarbejder om at redde naturen under vand.

Bedste hilsner,

Gitte

Skrevet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Supermarkedskæder gør danske forbrugere til skovryddere

Når vi handler ind i de danske supermarkeder, er vi som forbrugere med til at rydde sårbar regnskov. Margarine, is, chokolade, chips, kiks, babymad, kosmetik, hudpleje, dyrefoder, vaskepulver, rengøringsmidler, maskinsmøremidler og biobrændsel indeholder alle sammen palmeolie. Og det er en af de væsentligste årsager til, at regnskoven ryddes. I de kommende år skal der dyrkes meget mere af olien for at hamle op med et stigende globalt fødevareforbrug. Problematikken sætter WWF Verdensnaturfonden fokus på i en ny rapport, vi har lanceret i dag.

Palmeolieproduktionen forventes at blive fordoblet inden 2020. Det betyder, at der bliver behov for at udvide produktionsarealet med 10-15 mio. hektar. Der er stor fare for, at en del af dette areal vil ligge der, hvor der i dag står intakt tropisk skov – med mindre der skabes et marked for den certificerede palmeolie (CSPO), som dyrkes på arealer uden høj biodiversitet. I dag består kun 10 procent af verdensmarkedet af den ansvarligt producerede olie. Det er desværre ikke de danske virksomheder, som driver efterspørgslen.

Men det er noget, som de burde. Virksomheder, detailhandlen og det offentlige bør sørge for, at der ikke fældes regnskov unødigt, når der nu findes et alternativ. Og vi skal som forbrugere presse på for, at det alternativ tages i brug. Virksomhederne må sørge for, at deres varer indeholder den ansvarligt producerede olie. Og politikerne må sørge for, at den offentlige indkøbspolitik er grøn og bæredygtig. Vi bliver nødt til at vænne os til at forbruge klodens ressourcer meget mere ansvarligt og intelligent. Kloden fungerer ikke som en bankkonto, vi kan betale tilbage til efter forgodtbefindende.

WWF’s rapport viser, at de danske detailkæder halter langt bagefter i forhold til deres europæiske konkurrenter. Der er mange kæder i for eksempel Storbritannien, herunder Sainsbury’s og Marks & Spencer, men også i Schweiz og Holland samt andre lande, som allerede fører produkter med den ansvarligt producerede palmeolie, og som har forpligtet sig til at føre 100 procent certificeret palmeolie i alle produkter senest i 2015.

Indtil videre er det kun REMA 1000 i Danmark, som har sat et 100 procents mål for at føre den ansvarligt producerede olie. Dansk Supermarked, Coop og Supergros som er de største aktører inden for den danske supermarkedsbranche vil ikke pt. offentliggøre samme mål. 

Det er stærkt kritisabelt, at de danske virksomheder er så uambitiøse, især når udenlandske konkurrenter for længst er i gang med at foretage den nødvendige omstilling.

I den kommende tid vil WWF fortsætte arbejdet med palmeolieproblematikken og gå i dialog med supermarkedskæderne for at gøre noget ved problemerne i regnskoven – når det nu oven i købet er muligt.

Rapporten kan downloades her  

Bedste hilsener,

Gitte

Skrevet i Bæredygtig forbrug, Naturbeskyttelse, Regnskov | Skriv en kommentar

Endelig kom den grønne satsning!

Nu er der igen mulighed for, at Danmark kan blive et grønt foregangsland. Den nye regering har stillet om til en offensiv strategi. Det er længe ventet. I al for lang tid har det haltet med at tage klimaudfordringen op samt understøtte de danske virksomheder på den globale markedsplads, hvor konkurrencen bliver mere og mere intens i takt med at kineserne, amerikanerne m.fl. for længst har opdaget, at fremtiden er grøn. 

Så det er overordentligt positivt med en fornyet grøn dansk satsning i en verden, der ikke længere er ”connected”, men ”hyperconnected”, som Thomas Friedman, den anerkendte New York Times skribent, skrev i gårsdagens avis. I den ”hyperconnected” verden er der nemlig hele tiden adgang til ”god”, ”bedre” og ”bedst”. Der er valg på alle hylder. Ledere og iværksættere kan overalt i verden trække på mennesker, der er ”bedre” og ”bedst”, skriver han. Den globale konkurrence er med andre ord hård. Og det stiller naturligvis enorme krav til virksomhederne, herunder de danske, som skal konkurrere på det globale marked om den bedste arbejdskraft og om at komme først med nye teknologier.

En ”supporting the winners” strategi er derfor ikke en farlig vej, men en farbar vej. Den nye regering har igen rejst det danske grønne fyrtårn.

Danmark får som et af de første lande i verden en klimalov, der skal sikre, at klimapolitikken styrkes og prioriteres højt på alle politikområder. Det har WWF Verdensnaturfonden været med til at sætte på dagsordenen før, under og efter valgkampen.

I 2020 skal udledningen af drivhusgasser være reduceret med 40 procent i forhold til 1990, og halvdelen af elforbruget skal dækkes af vind. El- og varmeproduktionen skal være 100 procent omlagt til vedvarende energikilder i 2035. Den nuværende regering mener som den forrige, at 100 procent af Danmarks energiforsyning skal komme fra vedvarende energikilder i 2050. I WWF mener vi, det kan ske allerede i 2040 – hvis vi vil. Afgifter på personbiler skal omlægges til fordel for miljøvenlige biler. Det er noget som WWF igennem længere tid også har presset på for. Vi skal nemlig til at vænne os til at køre i elbiler. Den nye regering varsler også nye tider for landbruget, som endelig skubbes ind på et mere bæredygtigt spor. Det er også på tide, da den danske natur i alt for lang tid er blevet trængt tilbage af landbruget.  

Med det nye regeringsgrundlag ser det igen positivt ud for et grønt dansk eventyr. Vi kan igen være med til at trække de andre lande fremad i stedet for at sætte os om på bagerste række. Der er fyldt godt op dernede i forvejen.

Thomas Friedman afslutter sin klumme med at skrive, at man formentlig ikke kommer langt med at være ”god” i dag. Jeg vil gerne ønske den nye klimaminister held og lykke med den store opgave, det er at løfte Danmark ind på en grøn og konkurrencedygtig kurs – hvor vi selvfølgelig skal være ”bedst”. I WWF Verdensnaturfonden vil vi følge skarpt med i de mange nye tiltag, som fra i dag skal søsættes, for at det kan lykkes.

Bedste hilsener,

Gitte

Skrevet i Dansk natur, Klima | Skriv en kommentar

Du puslinge land…

”Du puslinge land, der hygger sig i smug, mens hele verden brænder om din vugge”. Sådan faldt ordene fra Jeppe Aakjær i 1916 i forbindelse med Danmarks neutrale position under Første Verdenskrig.

I dag står vi også på en brændende platform. Den økonomiske krise presser især vores sydeuropæiske naboer og vores virksomheder, vi kommer til at mangle arbejdskraft, kineserne presser os i hjernekapløbet, og klimaet er en lige så stor trussel for verden som krig, som FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, har udtrykt det.

Det stiller store krav til en statsminister og til, hvordan dagsordenen skal slås an i den kommende åbningstale. Sådan en holdt jeg tirsdag eftermiddag i Vartov. Jeg var sammen med erhvervsmand Asger Aamund og forfatter og musiker Kristian Leth inviteret til at give et bud på en alternativ åbningstale i Grundtvigskforum. 

Mit svar var, at klimaet skal længere op på dagsordenen. Vi skal have en klimalov. Klimaet skal tænkes ind i alle sektorer og samfundsforhold. Vi skal også have en permanent klimakommission, som løbende kan rådgive regering og Folketing på baggrund af den nyeste klimavidenskab og teknologiske fremskridt. ”Picking the winners” strategien er heller ikke en farlig vej, men en farbar vej. Vi skal satse stærkt på grøn vækst fremover. Vi skal også tage større ansvar for vores handlingers konsekvenser i udviklingslandene, som f.eks. når vi raskt væk importerer palmeolie, der rydder regnskoven og truer tigeren. Naturen skal også igen blomstre i Danmark, og vi skal igen kigge længere end til grænsen ved Kruså. Det er på tide, at samarbejdet kører med EU og internationalt, og at Danmark åbner sig mod verden. Tidens opgaver kræver fælles europæiske og globale løsninger.

Asger Aamund var meget optaget af innovationssamfundet, forsikringspakker, uafhængige universiteter, værdivirksomheder og regelforenkling for at få væksthjulene til at dreje. Kristian Leth talte meget interessant om, at vi er en nation, der glemmer at drømme. Hvad er vores håb? Vores visioner? Under valgkampen havde han ikke hørt én politiker tale om håb eller visioner. Leth vil tilbage til en kultur, hvor vi kan debattere og udfordre hinanden på argumenterne, og hvor der er plads til at tage fejl. Det strømlignende apparat er kedeligt. Det har i øvrigt også fået en hel ungdomsgeneration til at opføre sig alt for pænt op igennem 1990’erne. Hvor er det rebelske? Oprøret? 1990’erne blev det årti, hvor unge ikke debatterede og ikke demonstrerede. Men det er ifølge ham ved at ændre sig nu. Et godt valg til både Enhedslisten og Liberal Alliance viser, at de unge vælger yderpolerne i dansk politik – dér hvor holdningerne er markante og skabes.  Jeg håber, han får ret i, at vi i fremtiden får flere personlige holdninger frem i debatten.  Det er forfriskende!

I Vartov blev der i hvert fald leveret inspiration til den nye danske statsminister, imens vi går og venter på regeringsgrundlaget og åbningstalen.

Bedste hilsener,

Gitte

Skrevet i Klima | Skriv en kommentar

Kampen mod fattigdom bærer frugt

På vej til arbejde fredag morgen vil du overalt i landet blive mødt af WWF Verdensnaturfonden og en masse andre udviklingsorganisationer. Vi deler frugt og Verdens Bedste Nyheder rundt til de morgenfriske.

Tørke, hungersnød, oversvømmelser og flygtningestrømme. Det er ofte triste historier som disse, vi ser i TV over aftenkaffen. Hele tre ud af fire danskere tror heller ikke på, at der sker fremskridt i kampen mod verdens fattigdom.

Men de tager heldigvis fejl. Den globale indsats for at nå FN’s 2015-mål om at halvere fattigdom og skabe bæredygtig udvikling har skabt overraskende og positive resultater. Det er det, vi sætter fokus på fredag morgen på trafikknudepunkter i hele landet.

For andet år i træk er WWF Verdensnaturfonden gået sammen med Danida og 70 andre udviklingsorganisationer om kampagnen Verdens Bedste Nyheder. Den skal nå så mange danskere som muligt med den gode nyhed om, at udviklingshjælp nytter og gør en kæmpe forskel for mennesker og natur.

Det går faktisk fremad med store skridt. Siden 1990 er over 400 millioner mennesker blevet løftet ud af ekstrem fattigdom. Verdensbanken har for nyligt vurderet, at to ud af tre ulande i år 2015 vil have halveret fattigdommen. 89 procent af alle børn i ulandene går nu i skole, 84 procent har fået adgang til rent drikkevand og 90 procent færre børn i Afrika dør af mæslinger.

WWF Verdensnaturfonden er som miljøorganisation med i kampagnen, fordi et af de syv 2015-mål handler om at sikre en bæredygtig udvikling. Dette mål er helt afgørende for, at de andre mål kan opfyldes. Selvom alle børn kommer i skole, kan de ikke få et bedre liv, hvis de ikke har adgang til naturens ressourcer på lang sigt, og så er vi lige vidt. Samtidig er sundhed, uddannelse og ligestilling afgørende for, at befolkningen i den fattige del af verden lærer at tage vare på naturen.  Den sammenhæng er vigtig at gøre opmærksom på hele tiden.

Verdens Bedste Nyheder sætter i år fokus på, hvordan innovation og nye opfindelser kan bidrage til udvikling. Det er ikke, fordi den dybe tallerken skal opfindes på ny. Ofte er en lille portion nytænkning og simpel teknologi nok til at gøre en kæmpe forskel for mennesker og natur.

Et godt eksempel er WWF’s biogasprojekt i landsbyen Badreni, der ligger for foden af Himalaya i Nepal. Træet er blevet skiftet ud med kokasser, når der skal fyres op i husholdningerne. Det er simpel nytænkning, der alligevel gør en kæmpe forskel for skovene, klimaet og kvinderne, som skal gå langt for at hente brænde til familien.

Skovrydning er den tredjestørste kilde til udledning af CO2 i verden. Man regner med, at der vil blive udledt 65 procent mere i 2020, end der blev i 1990. Et enkelt biogasanlæg sparer atmosfæren for 4,7 tons CO2 hvert år, hvilket svarer til, hvad cirka tre biler udleder i Danmark om året. Dette projekt er altså et fantastisk eksempel på, hvordan naturbeskyttelse og klimavenlig udvikling kan gå hånd i hånd – og på, at udviklingsprojekter gør en kæmpe forskel.

Verdens Bedste Nyheder skal være med til at ændre danskernes syn på udviklingsarbejdet, så flere kan være med til at sprede de gode nyheder om, at kampen mod fattigdom bærer frugt og gør en kæmpe forskel.

Vi ses morgenfriske på fredag, hvor WWF Verdensnaturfonden og de andre organisationer er på gaden og deler frugt og gode nyheder ud til danskerne!

Bedste hilsner,

Gitte

Skrevet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

REMA 1000 giver ny chance til regnskoven

Hvert andet produkt i supermarkedet indeholder palmeolie. Men det er som regel umuligt at vide, hvilke varer det drejer sig om, fordi der ofte blot står ”vegetabilsk olie” bag på varer lige fra kager og margarine til vaskepulver og kosmetik. Men det er noget, vi i højere grad bør interessere os for som forbrugere. 

Palmeolie er nemlig en af de største trusler mod regnskoven. I løbet af de seneste tre årtier er der i gennemsnit blevet ryddet ca. 13 millioner hektar skov om året. Det svarer til tre gange Danmarks areal, som hvert år forsvinder. Det er især regnskoven i Malaysia og Indonesien, det går hårdt ud over, fordi kæmpe arealer ryddes, når der skal gøres plads til oliepalmeplantagerne. De to lande producerer ca. 80 procent af den efterspurgte olie til verdensmarkedet. Plantagerne betyder ikke kun tab af oprindelig og uerstattelig regnskov, men sætter også de i forvejen truede arter som tigeren og sumatra-næsehornet under pres. Derfor har det stor betydning mange tusinde kilometer borte, når vi foretager de daglige indkøb, og ikke mindst fordi palmeolieproduktionen forventes at blive fordoblet frem mod 2020.

Det handler dog ikke om at undgå palmeolien. Af vegetabilske oliesorter er det nemlig den mest givende af slagsen. Og vi kommer ikke uden om den. Derimod handler det om, at olien skal produceres på en ansvarlig måde, som ikke rydder oprindelig regnskov, og som tager hensyn til miljømæssige og sociale forhold. Det er den produktion, virksomhederne støtter op om ved at blive medlem af ”Roundtable on Sustainable Palm Oil” (RSPO).

Derfor er det en rigtig god nyhed, at REMA 1000 netop er blevet optaget som RSPO-medlem. Det betyder, at vi som forbrugere for første gang herhjemme får et reelt valg for at støtte op om regnskoven. REMA 1000 er nemlig den første danske detailkæde, som er blevet medlem af den internationale organisation. Butikskæden har over en fireårig periode forpligtet sig til at anvende 100 procent certificeret palmeolie i egne varer. Men i første omgang har kæden lagt en plan for at få den ansvarlige palmeolie ud i dele af butikkernes varesortiment allerede fra 2012.

Selvom det er rigtig gode nyheder, at REMA 1000 går foran, er det langt fra banebrydende, når man kigger rundt i de lande, vi plejer at sammenligne os med. De danske detailkæder halter virkelig langt bagud i forhold til europæiske konkurrenter som for eksempel i Storbritannien og Holland. Her er der mange, der allerede har forpligtet sig til at føre den 100 procent certificerede palmeolie i alle produkter senest i 2015. Så det er på tide, der sker noget herhjemme. Forhåbentligt kan REMA 1000’s nye kurs inspirere andre til at følge trop, fordi detailhandlen er så en vigtig brik for at udbrede den certificerede palmeolie til forbrugerne.

Bedste hilsener,

Gitte

Læs historien i 24Timer

Læs historien i Politiken

Skrevet i Bæredygtig forbrug, Klima, Regnskov | Skriv en kommentar