Endelig kom den grønne satsning!

Nu er der igen mulighed for, at Danmark kan blive et grønt foregangsland. Den nye regering har stillet om til en offensiv strategi. Det er længe ventet. I al for lang tid har det haltet med at tage klimaudfordringen op samt understøtte de danske virksomheder på den globale markedsplads, hvor konkurrencen bliver mere og mere intens i takt med at kineserne, amerikanerne m.fl. for længst har opdaget, at fremtiden er grøn. 

Så det er overordentligt positivt med en fornyet grøn dansk satsning i en verden, der ikke længere er ”connected”, men ”hyperconnected”, som Thomas Friedman, den anerkendte New York Times skribent, skrev i gårsdagens avis. I den ”hyperconnected” verden er der nemlig hele tiden adgang til ”god”, ”bedre” og ”bedst”. Der er valg på alle hylder. Ledere og iværksættere kan overalt i verden trække på mennesker, der er ”bedre” og ”bedst”, skriver han. Den globale konkurrence er med andre ord hård. Og det stiller naturligvis enorme krav til virksomhederne, herunder de danske, som skal konkurrere på det globale marked om den bedste arbejdskraft og om at komme først med nye teknologier.

En ”supporting the winners” strategi er derfor ikke en farlig vej, men en farbar vej. Den nye regering har igen rejst det danske grønne fyrtårn.

Danmark får som et af de første lande i verden en klimalov, der skal sikre, at klimapolitikken styrkes og prioriteres højt på alle politikområder. Det har WWF Verdensnaturfonden været med til at sætte på dagsordenen før, under og efter valgkampen.

I 2020 skal udledningen af drivhusgasser være reduceret med 40 procent i forhold til 1990, og halvdelen af elforbruget skal dækkes af vind. El- og varmeproduktionen skal være 100 procent omlagt til vedvarende energikilder i 2035. Den nuværende regering mener som den forrige, at 100 procent af Danmarks energiforsyning skal komme fra vedvarende energikilder i 2050. I WWF mener vi, det kan ske allerede i 2040 – hvis vi vil. Afgifter på personbiler skal omlægges til fordel for miljøvenlige biler. Det er noget som WWF igennem længere tid også har presset på for. Vi skal nemlig til at vænne os til at køre i elbiler. Den nye regering varsler også nye tider for landbruget, som endelig skubbes ind på et mere bæredygtigt spor. Det er også på tide, da den danske natur i alt for lang tid er blevet trængt tilbage af landbruget.  

Med det nye regeringsgrundlag ser det igen positivt ud for et grønt dansk eventyr. Vi kan igen være med til at trække de andre lande fremad i stedet for at sætte os om på bagerste række. Der er fyldt godt op dernede i forvejen.

Thomas Friedman afslutter sin klumme med at skrive, at man formentlig ikke kommer langt med at være ”god” i dag. Jeg vil gerne ønske den nye klimaminister held og lykke med den store opgave, det er at løfte Danmark ind på en grøn og konkurrencedygtig kurs – hvor vi selvfølgelig skal være ”bedst”. I WWF Verdensnaturfonden vil vi følge skarpt med i de mange nye tiltag, som fra i dag skal søsættes, for at det kan lykkes.

Bedste hilsener,

Gitte

Skrevet i Dansk natur, Klima | Skriv en kommentar

Du puslinge land…

”Du puslinge land, der hygger sig i smug, mens hele verden brænder om din vugge”. Sådan faldt ordene fra Jeppe Aakjær i 1916 i forbindelse med Danmarks neutrale position under Første Verdenskrig.

I dag står vi også på en brændende platform. Den økonomiske krise presser især vores sydeuropæiske naboer og vores virksomheder, vi kommer til at mangle arbejdskraft, kineserne presser os i hjernekapløbet, og klimaet er en lige så stor trussel for verden som krig, som FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, har udtrykt det.

Det stiller store krav til en statsminister og til, hvordan dagsordenen skal slås an i den kommende åbningstale. Sådan en holdt jeg tirsdag eftermiddag i Vartov. Jeg var sammen med erhvervsmand Asger Aamund og forfatter og musiker Kristian Leth inviteret til at give et bud på en alternativ åbningstale i Grundtvigskforum. 

Mit svar var, at klimaet skal længere op på dagsordenen. Vi skal have en klimalov. Klimaet skal tænkes ind i alle sektorer og samfundsforhold. Vi skal også have en permanent klimakommission, som løbende kan rådgive regering og Folketing på baggrund af den nyeste klimavidenskab og teknologiske fremskridt. ”Picking the winners” strategien er heller ikke en farlig vej, men en farbar vej. Vi skal satse stærkt på grøn vækst fremover. Vi skal også tage større ansvar for vores handlingers konsekvenser i udviklingslandene, som f.eks. når vi raskt væk importerer palmeolie, der rydder regnskoven og truer tigeren. Naturen skal også igen blomstre i Danmark, og vi skal igen kigge længere end til grænsen ved Kruså. Det er på tide, at samarbejdet kører med EU og internationalt, og at Danmark åbner sig mod verden. Tidens opgaver kræver fælles europæiske og globale løsninger.

Asger Aamund var meget optaget af innovationssamfundet, forsikringspakker, uafhængige universiteter, værdivirksomheder og regelforenkling for at få væksthjulene til at dreje. Kristian Leth talte meget interessant om, at vi er en nation, der glemmer at drømme. Hvad er vores håb? Vores visioner? Under valgkampen havde han ikke hørt én politiker tale om håb eller visioner. Leth vil tilbage til en kultur, hvor vi kan debattere og udfordre hinanden på argumenterne, og hvor der er plads til at tage fejl. Det strømlignende apparat er kedeligt. Det har i øvrigt også fået en hel ungdomsgeneration til at opføre sig alt for pænt op igennem 1990’erne. Hvor er det rebelske? Oprøret? 1990’erne blev det årti, hvor unge ikke debatterede og ikke demonstrerede. Men det er ifølge ham ved at ændre sig nu. Et godt valg til både Enhedslisten og Liberal Alliance viser, at de unge vælger yderpolerne i dansk politik – dér hvor holdningerne er markante og skabes.  Jeg håber, han får ret i, at vi i fremtiden får flere personlige holdninger frem i debatten.  Det er forfriskende!

I Vartov blev der i hvert fald leveret inspiration til den nye danske statsminister, imens vi går og venter på regeringsgrundlaget og åbningstalen.

Bedste hilsener,

Gitte

Skrevet i Klima | Skriv en kommentar

Kampen mod fattigdom bærer frugt

På vej til arbejde fredag morgen vil du overalt i landet blive mødt af WWF Verdensnaturfonden og en masse andre udviklingsorganisationer. Vi deler frugt og Verdens Bedste Nyheder rundt til de morgenfriske.

Tørke, hungersnød, oversvømmelser og flygtningestrømme. Det er ofte triste historier som disse, vi ser i TV over aftenkaffen. Hele tre ud af fire danskere tror heller ikke på, at der sker fremskridt i kampen mod verdens fattigdom.

Men de tager heldigvis fejl. Den globale indsats for at nå FN’s 2015-mål om at halvere fattigdom og skabe bæredygtig udvikling har skabt overraskende og positive resultater. Det er det, vi sætter fokus på fredag morgen på trafikknudepunkter i hele landet.

For andet år i træk er WWF Verdensnaturfonden gået sammen med Danida og 70 andre udviklingsorganisationer om kampagnen Verdens Bedste Nyheder. Den skal nå så mange danskere som muligt med den gode nyhed om, at udviklingshjælp nytter og gør en kæmpe forskel for mennesker og natur.

Det går faktisk fremad med store skridt. Siden 1990 er over 400 millioner mennesker blevet løftet ud af ekstrem fattigdom. Verdensbanken har for nyligt vurderet, at to ud af tre ulande i år 2015 vil have halveret fattigdommen. 89 procent af alle børn i ulandene går nu i skole, 84 procent har fået adgang til rent drikkevand og 90 procent færre børn i Afrika dør af mæslinger.

WWF Verdensnaturfonden er som miljøorganisation med i kampagnen, fordi et af de syv 2015-mål handler om at sikre en bæredygtig udvikling. Dette mål er helt afgørende for, at de andre mål kan opfyldes. Selvom alle børn kommer i skole, kan de ikke få et bedre liv, hvis de ikke har adgang til naturens ressourcer på lang sigt, og så er vi lige vidt. Samtidig er sundhed, uddannelse og ligestilling afgørende for, at befolkningen i den fattige del af verden lærer at tage vare på naturen.  Den sammenhæng er vigtig at gøre opmærksom på hele tiden.

Verdens Bedste Nyheder sætter i år fokus på, hvordan innovation og nye opfindelser kan bidrage til udvikling. Det er ikke, fordi den dybe tallerken skal opfindes på ny. Ofte er en lille portion nytænkning og simpel teknologi nok til at gøre en kæmpe forskel for mennesker og natur.

Et godt eksempel er WWF’s biogasprojekt i landsbyen Badreni, der ligger for foden af Himalaya i Nepal. Træet er blevet skiftet ud med kokasser, når der skal fyres op i husholdningerne. Det er simpel nytænkning, der alligevel gør en kæmpe forskel for skovene, klimaet og kvinderne, som skal gå langt for at hente brænde til familien.

Skovrydning er den tredjestørste kilde til udledning af CO2 i verden. Man regner med, at der vil blive udledt 65 procent mere i 2020, end der blev i 1990. Et enkelt biogasanlæg sparer atmosfæren for 4,7 tons CO2 hvert år, hvilket svarer til, hvad cirka tre biler udleder i Danmark om året. Dette projekt er altså et fantastisk eksempel på, hvordan naturbeskyttelse og klimavenlig udvikling kan gå hånd i hånd – og på, at udviklingsprojekter gør en kæmpe forskel.

Verdens Bedste Nyheder skal være med til at ændre danskernes syn på udviklingsarbejdet, så flere kan være med til at sprede de gode nyheder om, at kampen mod fattigdom bærer frugt og gør en kæmpe forskel.

Vi ses morgenfriske på fredag, hvor WWF Verdensnaturfonden og de andre organisationer er på gaden og deler frugt og gode nyheder ud til danskerne!

Bedste hilsner,

Gitte

Skrevet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

REMA 1000 giver ny chance til regnskoven

Hvert andet produkt i supermarkedet indeholder palmeolie. Men det er som regel umuligt at vide, hvilke varer det drejer sig om, fordi der ofte blot står ”vegetabilsk olie” bag på varer lige fra kager og margarine til vaskepulver og kosmetik. Men det er noget, vi i højere grad bør interessere os for som forbrugere. 

Palmeolie er nemlig en af de største trusler mod regnskoven. I løbet af de seneste tre årtier er der i gennemsnit blevet ryddet ca. 13 millioner hektar skov om året. Det svarer til tre gange Danmarks areal, som hvert år forsvinder. Det er især regnskoven i Malaysia og Indonesien, det går hårdt ud over, fordi kæmpe arealer ryddes, når der skal gøres plads til oliepalmeplantagerne. De to lande producerer ca. 80 procent af den efterspurgte olie til verdensmarkedet. Plantagerne betyder ikke kun tab af oprindelig og uerstattelig regnskov, men sætter også de i forvejen truede arter som tigeren og sumatra-næsehornet under pres. Derfor har det stor betydning mange tusinde kilometer borte, når vi foretager de daglige indkøb, og ikke mindst fordi palmeolieproduktionen forventes at blive fordoblet frem mod 2020.

Det handler dog ikke om at undgå palmeolien. Af vegetabilske oliesorter er det nemlig den mest givende af slagsen. Og vi kommer ikke uden om den. Derimod handler det om, at olien skal produceres på en ansvarlig måde, som ikke rydder oprindelig regnskov, og som tager hensyn til miljømæssige og sociale forhold. Det er den produktion, virksomhederne støtter op om ved at blive medlem af ”Roundtable on Sustainable Palm Oil” (RSPO).

Derfor er det en rigtig god nyhed, at REMA 1000 netop er blevet optaget som RSPO-medlem. Det betyder, at vi som forbrugere for første gang herhjemme får et reelt valg for at støtte op om regnskoven. REMA 1000 er nemlig den første danske detailkæde, som er blevet medlem af den internationale organisation. Butikskæden har over en fireårig periode forpligtet sig til at anvende 100 procent certificeret palmeolie i egne varer. Men i første omgang har kæden lagt en plan for at få den ansvarlige palmeolie ud i dele af butikkernes varesortiment allerede fra 2012.

Selvom det er rigtig gode nyheder, at REMA 1000 går foran, er det langt fra banebrydende, når man kigger rundt i de lande, vi plejer at sammenligne os med. De danske detailkæder halter virkelig langt bagud i forhold til europæiske konkurrenter som for eksempel i Storbritannien og Holland. Her er der mange, der allerede har forpligtet sig til at føre den 100 procent certificerede palmeolie i alle produkter senest i 2015. Så det er på tide, der sker noget herhjemme. Forhåbentligt kan REMA 1000’s nye kurs inspirere andre til at følge trop, fordi detailhandlen er så en vigtig brik for at udbrede den certificerede palmeolie til forbrugerne.

Bedste hilsener,

Gitte

Læs historien i 24Timer

Læs historien i Politiken

Skrevet i Bæredygtig forbrug, Klima, Regnskov | Skriv en kommentar

Akrobatisk flyveopvisning på marken

Foto: Klaus Dichmann / Dansk Ornitologisk Forening

Skal du ud på en mark eller en eng her til sommer, så lyt godt efter. Måske er du heldig at høre viben med den karakteristiske stemme. Den smukke fugl med den lange fjertop og de sort-hvide kontraster på vingeundersiden liver op i landskabet. Det er en klassisk forårsfugl, som så småt begynder at dukke op i februar. Dens kåde skrig over enge og marker lyder sommeren over og med korte, rappe vingeslag under forårets parringsflugt udfører den akrobatiske flyveopvisninger med voldsomme dyk og drejninger.

Men den danske natur giver efterhånden ikke plads til dyrelivet. Landbruget æder sig mere og mere ind på naturen, marker og enge. Det betyder mindre plads til dyrene såsom viben. Regeringens Grøn Vækst pakke skulle have rettet op på det billede, men det er gået lige modsat. Imens landbruget tilgodeses, viskes levegrundlaget ud for mange arter. Her er Danmark et af de mest intensivt udnyttede lande rent arealmæssigt. Konsekvensen er, at 20-40% af de danske arter er truede. 

I vibens tilfælde bliver der færre og færre steder, hvor den kan opleves. Bestanden er gået stærkt tilbage, fordi marker og enge er blevet drænet af moderne landbrugsdrift. Det gør det næsten umuligt for fuglene at yngle. Undersøgelser har vist, at viben yngler langt mindre på de dyrkede marker end på engene. Det kan ikke opretholde bestanden. Hvert vibepar der forsøger sig på de dyrkede marker får i gennemsnit 0,7 unge. Det er langt mindre end de par, der holder til på engene, som stadig bliver afgræsset af kreaturer. Men disse enge bliver der desværre også færre af.

I Danmark er der kun omkring 30.000 ynglepar tilbage. Viben er dermed fortsat en af talrigeste vadefugl i det åbne landskab. Men selv i fredede områder med udstrakte enge er viben mange steder gået tilbage. Det gælder f.eks. i Tøndermarsken, hvor bestanden er raslet ned.

Det industrialiserede landbrug er den største trussel imod Danmarks fuglerigdom. Grøn Vækst pakken burde komme i gang med at tilgodese naturen som oprindeligt tiltænkt, ligesom naturen bør tilgodeses i de såkaldte Natura 2000-områder. Det er EU-udpegede områder med særlig værdifuld natur, som Danmark er forpligtet til at beskytte under EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiv. Til efteråret skal staten fremlægge sine bevaringsplaner for områderne. Dette arbejde er vi i WWF Verdensnaturfonden stærkt optaget af. Jo mere naturen svinder ind, jo sværere bliver redningsaktionerne for viben og de andre arter. Uret tikker.

Bedste hilsener,

Gitte

Skrevet i Dansk natur | Skriv en kommentar

Eghjorten skal hjælpes tilbage


© Wild Wonders of Europe /Niall Benvie / WWF

Eghjorten er ikke som man umiddelbart skulle tro et stort dyr ud af hjortefamilien. I stedet er det Europas kæmpebille. 40 år efter den er blevet erklæret for uddød, er Naturstyrelsen i gang med at undersøge, hvordan den kan genindføres i skoven. Det ville være en god nyhed for dansk natur.

Eghjorten er med til at få skoven til at blomstre. Som larve lever den bl.a. i egetræets rødder. Efter fem år forvandles den til en voksen bille og lever af at suge træets saft til sig. Hannen er den mest imponerende. Den kan med sine kraftige kindbakker, der minder om hjortegevir blive op til 9 cm. lang – dvs. den er lidt mindre end en Iphone! Det er kindbakkerne, der har givet navn til den familie af biller, som eghjorten og enkelte andre store billearter tilhører – hjortebiller.

Arten er utvivlsomt forsvundet, fordi ege- og bøgetræer er blevet fældet. Dermed har larverne ikke længere mulighed for at boltre sig i de udgåede stubbe af egetræer og andre løvtræer. Men det har ikke været eghjortens eneste trussel. De voksne dyr lever nemlig ikke ret længe, da både ræve og grævlinger hurtigt får gjort en ende på dem. Så efter parringen gælder det for hunnen om straks at grave sig ned i jorden langs en trærod eller stub, hvor hun kan lægge sine 50-100 æg. Når æggene klækkes kort tid efter, kan de små larver straks æde løs af roden, og herefter fortsætte et uforstyrret liv som larve i fem år.

Selvom arten uddøde for lidt over 40 år siden, kunne den for relativt nylig skabe overskrifter i avisen. Det gjorde den i 2008. Dengang var det ”sensationelt”, at et ægtepar ved Hareskoven havde opdaget et eksemplar i haven. Det er ikke blevet opklaret, hvordan billen havde kæmpet sig frem til huset, og den enlige vandrer er forblevet et mysterium. Eghjorten betragtes stadig som uddød.

Nogle af de sidste steder billen blev set er i skovene på Silkeborg-egnen. På Sjælland og Fyn forsvandt de sidste allerede i slutningen af 1800-tallet. Mest berømt var øen Æbelø ud for Nordfyn, som havde en solid bestand af den store bille. Det førte til en fredning på øen i 1924 af de gamle egetræer og alle de egestubbe, som arten levede i. Men det var ikke nok. I 1954 blev den sidste eghjort set på Æbelø. Og omkring 1970 blev det sidste hidtil kendte eksemplar af den oprindelige danske bestand set ved Vejle Fjord.

Hvis eghjorten skal have en fremtid i Danmark, skal den hjælpes på vej – ligesom bæveren er blevet det. Der er ikke store chancer for, at den på egen hånd kan genindvandre – heller ikke selvom den i dag findes i Nordtyskland og Sydsverige. Naturstyrelsen er derfor i gang med at undersøge, hvad der skal til for, at den kæmpestore bille atter kan trives i den danske natur. Dét ville være sensationelt.

Bedste hilsener,
Gitte

© Wild Wonders of Europe /Ruben Smit / WWF

Skrevet i Dansk natur | Skriv en kommentar

Vis den bæredygtige tun på vej

Vi har alle prøvet at stå fem minutter i ulvetimen i supermarkedet for at finde noget hurtigt og let. Et par tundåser kan på få øjeblikke blive til den lækreste salat nicoise. Tunen er altid at finde på supermarkedernes hylder, den fedtfattige fisk er mild i smagen, mætter godt, og er tilmed billig. Måske derfor er dåsetun på tredjepladsen over danskernes mest foretrukne fisk. Alene i 2009 blev det til 54 millioner tundåser. Derfor er det også et stort problem, at vi som forbrugere i langt de fleste tilfælde ikke kan være sikre på, hvilke konsekvenser indholdet i de små runde dåser har på den anden side af kloden.

WWF har været ude i samtlige supermarkedskæder og nærlæst tundåserne. Det billede vi fandt, er ikke til at tage fejl af: Forbrugerne bevæger sig i en jungle, hvis de vil undgå at købe tun, som er truet og fanget ulovligt og som ikke har hajer, havskildpadder og andre havdyr og fugle på samvittigheden.

Alt sammen problemer, som præger den globale tunindustri og dermed også indholdet af de tundåser, vi kan købe i Danmark. Danske forbrugere har derfor ikke et reelt valg i dag, med mindre de går efter de kun fire MSC-mærkede tundåser, vi fandt ud af i alt 57 forskellige tundåser og –konservesprodukter.

Det er supermarkedernes ansvar at ændre det billede. Og du kan som forbruger være med til at skubbe på ved at efterspørge bæredygtig tun med dokumentation om, hvilken art dåsen indeholder, hvor fisken er fanget, og hvordan den er hentet op af havet. Tun er nemlig ikke bare tun, selvom det måske ser sådan ud, når du står nede i supermarkedet.  Hvis du ikke kan finde MSC-mærket tun, så gå derfor som hovedregel efter de dåser med flest informationer om art, fangstområde og fangstmetode. Det er ikke nødvendigvis en garanti for bæredygtighed, men på den måde støtter du en udvikling mod bedre sporbarhed og dokumentation. Og det er nødvendige skridt på vejen, hvis flere bæredygtige tun skal nå frem til supermarkedernes hylder.

God appetit!

Bedste hilsener,

Gitte

Se hele tunundersøgelsen her.

Hvilken tun skal jeg vælge? Brug WWF’s guide, når der står tun på menuen.

Skrevet i Bæredygtig forbrug | Skriv en kommentar

Det Arktiske ”Big Fix”

Det er sådanne scener fra Deepwater Horizon katastrofen, vi skal undgå. Foto: EPI2oh

”The Big Fix” på Cannes festivalen tænder projektørlyset på den miljømæssige katastrofe, Deepwater Horizon har skabt under vand. Som at 90% af koralrevet er dødt, 90% af fisk og skaldyr i det store havområde er udryddet, fiskerne har ikke noget at lave, og kemikalierne hvirvler rundt med enorme konsekvenser for mennesker og dyr.

Tommelfingeren opad for at instruktørerne sætter fokus på en vigtig problematik om vores forbrug af naturens ressourcer – og konsekvenserne heraf, så vi forhåbentlig lærer af vores fejl. For det må aldrig gå så galt i Arktisk.

I kampen om Arktisk og Nordpolen bør det altdominerende spørgsmål være: Kan scenariet blive virkeligt? USA’s Hillary Clinton og den danske udenrigsminister Lene Espersen har været med til at afslutte Arktisk Råd uden at tage bestik af de vigtigste udfordringer – selvom det er meget positivt, at samarbejdet nu har fået en mere fast struktur. Der er behov for det i takt med, at den arktiske region bliver endnu mere betydningsfuld som følge af de omvæltninger, klimaforandringerne skaber.

For nu begynder de industrielle aktiviteter at tage fart, når havet bliver farbart og olien skal op fra dybet. Der menes at være nogle af verdens største uudnyttede oliereserver gemt under vand. Det arktiske område er en af fremtidens vigtigste miljømæssige udfordringer, og det øger behovet for at få spillereglerne på plads. Landene bliver nødt til at være på forkant med udviklingen, ellers er det den skrøbelige natur og livsvilkårene for folkene i Nord, det ender med at gå ud over.

Derfor er det selvfølgelig ikke godt nok, der kun vil blive arbejdet på at etablere et kollektivt beredskab, der kan håndtere olieudslip. Det er heller ikke godt nok, der ikke blev opnået enighed om at udvikle egentlige fælles sikkerhedsstandarder for olieboringer i de arktiske områder.

Oprydning i Arktis er en umulig opgave. Derfor skal ulykker for enhver pris undgås, og det har Arktisk Råd ikke taget stilling til. Ikke alene vil en stor naturkatastrofe gå udover arter som den truede isbjørn, men det vil også trække tæppet væk under lokalbefolkningen.

Det er også beskæmmende, at ministrene ignorerer klimaproblemet. Forskere har i årevis dokumenteret, at klimaforandringerne sætter den arktiske region og kloden under pres. For nylig kom det frem, at indlandsisen smelter hurtigere, og verdenshavene stiger mere, end hidtil ventet. Konsekvenserne ses jo meget tydeligt i Arktis. I stedet for at skyde bolden til hjørne, burde ministrene forholde sig til det faktum, at de gældende planer for at reducere udslippet af drivhusgasser er helt utilstrækkelige. De otte medlemslande i Arktisk Råd står tilsammen for 25-30% af det globale udslip af drivhusgasser. Men klimaudfordringen indgår altså ikke i de fremadrettede planer.

Der er ikke noget big fix, hvis det går galt. Der skal træffes de rette beslutninger i tide, og her ligger der en stor opgave foran os, som WWF vil deltage aktivt i for at sikre.

Bedste hilsener,
Gitte

Skrevet i Arktis, Klima | Skriv en kommentar

Doner dine flasker på Store Flaskedag

På lørdag kan du støtte en god sag ved at donere din flaskepant til WWF Verdensnaturfonden og Red Barnet. Som du måske har læst i din lokalavis, står Coops 1200 butikker klar til at modtage dine flasker, når Store Flaskedag løber af stablen over hele landet.

Panten fra flaskerne går for eksempel til at kunne købe specielt udviklede fiskekroge. Det er et stærkt redskab for de fattige fiskere i Indonesien for at kunne reducere bifangst af havskildpadder. Panten kan også gå til at give et barn en antibiotikabehandling mod lungebetændelse.

Sidste år gav danskerne otte millioner kroner via pantknappen til vores to organisationer. Det er rigtig mange penge, som vi er utrolig glade for at modtage. Men det er stadig kun 1,3 %, som trykker på den gule velgørenhedsknap i Coops butikker. Altså lidt mere end en ud af 100.

Derfor er lørdag udnævnt til Store Flaskedag. En dag hvor der rundt om i landet vil være forskellige arrangementer i Coops mange butikker – Fakta, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma og Kvickly. Dagen skal skabe opmærksomhed om velgørenhedsknappen. Slå evt. op i din lokalavis og find ud af, hvad din nærforretning laver.  Den populære gruppe Flaskedrengene, fra DR’s Talentshow 2008, vil bl.a. optræde i tre jyske byer – Grindsted, Vejle og Holstebro. Her vil de seks drenge spille forskellige numre ved at puste toner ud af tomme flasker. Det er ret morsomt, og så lyder det oven i købet godt!

Så hermed en opfordring om at gå ned i din lokale Coop-forretning på lørdag. Hjælp os med at sætte rekord i år, så vi kan gøre endnu mere for naturen og verdens truede arter samt hjælpe udsatte børn til at få et bedre liv. Måske burde vi i virkeligheden også udnævne dagen før Store Flaskedag til Store Festdag, så man havde masser af tomme flasker man kunne donere dagen efter! Jeg vil i hvert fald igen på lørdag gå ned i min lokale Brugs og aflevere mine flasker, som går til et godt formål.

Se den underholdende video med Flaskedrengene, når de hamstrer flasker i den lokale Brugs og efterfølgende giver et nummer på flaskerne:

Se videoen på You Tube her

”Like” Store Flaskedag på Facebook

Bedste hilsener,
Gitte

Skrevet i Fundraising | Skriv en kommentar

Godt at Socialdemokraterne sætter naturen på dagsordenen

Mette Gjerskov (S) har for nylig i ”Naturvision” gjort rede for, hvad partiet vil gøre for Danmarks natur, hvis de kommer i regering efter valget. Endelig bliver emnet sat på dagsordenen i den valgkamp, der allerede er i gang, og som indtil videre mest har drejet sig om efterløn, udlændinge og velfærd. 

Det går i disse år markant tilbage for naturen på land og i vandet. Vi er nødt til at gøre noget, hvis vi også vil have en levende natur i fremtiden. Det er derfor glædeligt, at Socialdemokraterne med deres udspil sætter naturen på dagsordenen og vil gøre noget for en mere sammenhængende natur. I øjeblikket får landbruget det på sine præmisser. Det er ved at kvæle de grønne områder. Vi er det land i verden, der har det største areal udlagt til det forurenende erhverv. Regeringens ”grøn vækst” pakke skulle have forbedret naturens vilkår, men i stedet er det landbruget, der igen og igen har trukket det længste strå.

Socialdemokraternes forslag er derfor velkomment. Det er f.eks. en god idé at etablere et Naturforvaltningsråd med repræsentanter fra kommuner, landbrug og de grønne organisationer. Det er også positivt, at Gjerskov foreslår, der etableres nationalparker på havet. Det bakker vi varmt op om i WWF, da vi meget konkret kan se, at så snart vi lader naturen være der, fyldes den igen med liv. Men pt. går landbruget alt for hårdt udover livet under vand. Det er bl.a. svineproduktionen, der er stærkt problematisk både på land og i vand, fordi vi endnu ikke har lært at skille os af med gyllen på forsvarlig vis.

S’ernes handlingsplan for naturens mangfoldighed er desuden et godt oplæg til den længe ventede opfølgning på Nagoya-aftalen – den globale miljøaftale der blev indgået i Japan i efteråret, og som skal beskytte verdens dyr og planter mod udryddelse. Vi er nødt til at dreje ind på et andet spor. Vi kender oven i købet den største synder. Den skal vi gøre noget ved, så naturen ikke ødelægges yderligere. Jo længere tid vi venter, jo sværere bliver det at rette op på.

Jeg havde naturligvis gerne set, at Socialdemokraterne var gået endnu friskere til værks i opgøret med landmændene. Men ”naturvision” indeholder nogle positive initiativer, som det er værd at arbejde videre på.

Bedste hilsener,

Gitte

Skrevet i Dansk natur | Skriv en kommentar